Bioscan får ny administrerende direktør (Opdat.)

1. oktober 2002 08:00

Kriseramte Bioscan, som producerer energi fra biogasser får ny førstemand. Otto Eliassen bliver administrerende direktør, og han afløser dermed storaktionær, Poul Ejner Rasmussen, som dog fortsætter i direktionen med ansvar for salg og forretningsudvikling, meddelte selskabet mandag morgen. I samme forbindelse blev det meddelt, at økonomichef Thyge Mikkelsen forlader selskabet med udgangen af oktober. Thyge Mikkelsens stilling genbesættes ikke umiddelbart, da hans opgaver midlertidigt vil blive løst af Otto Eliassen. Otto Eliassen, som er 61 år, tiltræder den 1. november, og han forlader derfor posten som administrerende direktør i Danish Marine Systems. Siden december sidste år har Otto Eliassen været medlem af Bioscans bestyrelse - Eliassens eneste bestyrelsespost. (RB-Børsen: Tlf: 33411148 Fax: 33937450 E-mail: redaktion@rb-borsen.dk)

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...