Lokalpolitik

Biovarmeværk på vej til Arden

Byråd har stemt for lokalplan, der skal bane vejen for nyt biovarmeværk

Bio­lo­gis­ke rest­pro­duk­ter som bark, flis og sav­smuld fra Rold Skov Sav­værk skal sik­re mil­jø­rig­tig var­me i Ar­den.AR­KIV­FO­TO: MICHA­EL KOCH

Bio­lo­gis­ke rest­pro­duk­ter som bark, flis og sav­smuld fra Rold Skov Sav­værk skal sik­re mil­jø­rig­tig var­me i Ar­den.AR­KIV­FO­TO: MICHA­EL KOCH

ARDEN:Et nyt biovarmeværk skal sikre borgerne tilstrækkelig og miljørigtig varme. Det synes medlemmerne af Arden Byråd, der på sidste byrådsmøde vedtog at sende en lokalplan, der skal bane vejen for et nyt varmeværk, i otte ugers offentlig høring til 12. december. Den primære årsag til at bygge et nyt varmeværk er, at de mange udstykninger af byggegrunde i Arden by har øget behovet for en større varmeforsyning betragteligt, fortæller Elav Pinstrup (V), formand for kommunens udvalg for teknik og miljø. - Det her er en rigtig god idé med et nyt varmeværk. Arden bliver udbygget så meget, at man er ved at nå maksbelastningen for det gamle værk, siger Elav Pinstrup. - Det gælder om at udbygge byen. Det er det, vi som bysamfund overlever på, og ved at bygge værket sikrer vi fremtidig vækst i Arden. En fordel for alle Det er Rold Skov Savværk, der vil opføre værket på sin grund på Østergade i Arden, og sælge varmen til Arden Varmeværk. Hensigten er, at værket skal forbruge en del af de biorestprodukter savværket dagligt producerer. Henrik Thorlacius-Ussing, direktør i Rold Skov Savværk glæder sig meget over byrådets beslutning. - Det er en win-win situation for alle parter; miljøet, forbrugerne og os. Det er billigere at fyre med biobrændsel end gas og olie, og miljømæssigt er det meget bedre, da det er CO2-neutralt. Derudover vil man kunne reducere trafikken til og fra savværket, da varmeværket kommer til at aftage en del af restprodukterne fra produktionen. Elav Pinstrup lover også, at forbrugerne får en økonomisk gevinst ud af det nye savværk. - Det kommer ikke til at koste den enkelte forbruger noget som helst. De får snarere billigere varme, siger Elav Pinstrup. - Jeg håber på, at det lykkes. Det ville være en stor fordel for Arden by. Det skal betale sig Udover de miljø- og samfundsmæssige aspekter, er der også en økonomisk gevinst for Rold Skov Savværk. - Vi skal da have en fordel ud af det. Men vi er jo sikker på, at kunderne er der, og olie og gas bliver nok ikke billigere med tiden, siger Henrik Thorlacius-Ussing. Hvis forslaget bliver godkendt i sammenlægningsudvalget for Mariagerfjord Kommune, skulle værket gerne være klar til at forsyne forbrugerne i Arden med miljørigtig varme allerede til efteråret 2007.