Birgit Hansen: - Kartoffelkuren har virket

65 millioner i kommunekassen, men stadig pres på den kommunale økonomi

- Presset på likviditeten er aftaget men vi er stadig under pres, siger borgmester Birgit Hansen. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

- Presset på likviditeten er aftaget men vi er stadig under pres, siger borgmester Birgit Hansen. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:- Kartoffelkuren virker. Det går stille og roligt i den rigtige retning. Men det har også haft sin pris, så vi har ikke armene oppe over hovedet.

Det siger borgmester Birgit Hansen (S) efter det seneste kig i kommunekassen.

Den var tæt på at være tom, da hun overtog nøglerne 1. januar 2014.

Med blot 29,5 millioner kroner i kassen kom Frederikshavn Kommune på Økonomi- og Indenrigsministeriets observationsliste. det sker, når likviditeten er under 1.000 kroner pr. indbygger.

1. januar 2015 var likviditeten 56,4 millioner kroner og altså stadig under den kritiske grænse.

I dag er der 65 millioner i kassen, og målet er 80 millioner til nytår.

- Vi løste opgaven i 2014, og vores driftsudgifter var faktisk 13 millioner lavere end budgetteret. Det skyldes, at de enkelte udvalg tog fat på spareøvelsen, som alle vidste, at vi skulle igennem i 2015, hvor vi skærer 125 millioner ud af driften, blandt andet med arbejdspladsvurderingen, så 2014 var et specielt år. Vi er stadig presset på likviditeten. Presset er aftaget, men det er ikke væk, siger Birgit Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.