Birgitte strækker den lige til grænsen

Som formand for DGI er Birgitte Nielsens kalender presset, men der skal være tid til familien.

AABYBRO:Der har ikke været meget tid til hjemmebag den seneste tid i hjemmet på Kærvej, men der hun fik dog bagt op til jul. Det er ifølge 42-årig Birgitte Nielsen et meget godt billede af, hvordan hendes tilværelse ser ud netop nu. For da hun i november tiltrådte som formand for DGI-Gymnastik og dermed 293.000 idrætsfolk, blev kalenderen endnu mere presset. På trods af det holder hun fast med næb og klør i de øjeblikke, hun kan spendere med familien. I tiden før formandsposten var det ikke ligefrem, fordi at kalenderen var fuld af huller. For kvinden, der har haft fingrene godt begravet i foreningslivet, siden hun var teenager, har det bedst med fart over feltet. Da NORDJYSKE mødte hende før jul, havde hun netop overstået, en ifølge hende selv presset uge men ikke urealistisk uge. En uge der begyndte med undervisning på Aabybro Ungdomsskole efterfulgt af formiddagsflyet til København, hvor hun overnattede. Dagen efter tog hun til DGI's kontor i Vingsted ved Vejle og kom hjem sent tirsdag aften. Onsdag stod hun foran tavlen på Ungdomsskolen, og senere kørte hun til forretningsudvalgsmøde i Haderslev. Torsdag var hun igen på skolen, før hun kørte til Vingsted. - Der er kommet lidt mere pres på nu. Men jeg har altid levet et liv, hvor jeg har deltaget i ting udenfor hjemmet. Jeg har aldrig haft et liv, hvor jeg har siddet tre aftener i sofaen, fortæller hun. Birgitte Nielsen forsøger i dag at forene en travl hverdag med familien i Aabybro, der tæller tre døtre og hendes mand, Holger Nielsen. De bakker op om hendes engagement og accepterer, der er perioder, hvor hun ikke er så meget hjemme. - Jeg har besluttet mig for, at lige nu strækker jeg den lige til grænsen, siger DGI-formanden. Men selvom planlægningen er stram, sørger kalenderen for, at hun sjældent bliver stresset. Så længe hun ved, hvad hun skal, er det ikke et problem. Samtidig værner kalenderen om privatlivet, da det nu er en nødvendighed at planlægge de fleste aktiviteter i forvejen. - De private krydser i kalenderen fraviger jeg ikke fra, de aftaler holder jeg altid fat i, siger hun. Birgitte Nielsen er valgt for to år, men regner med at blive valgt til yderligere en periode, så hun får mindst fire år som formand for gymnasterne. - Vi ser, hvordan det går, men umiddelbart er to år for kort tid til at gøre en forskel, mener hun Vejen til en toppost i Danmarks næststørste idræts forbund har gået stødt op ad, trin for trin, siden Birgitte Nielsen var gymnast og spillede håndbold i Skibsby/Højene IF. Som 14-årig blev hun instruktør i gymnastik og involverede sig i stigende grad i foreningslivet. Som 20-årig førte hendes engagementet hende uden for barndomsklubbens mure, og hun blev instruktør på uddannelseskurser, der uddannede andre instruktører og idrætsledere. - Jeg har altid kastet mig over de nye opgaver, der er kommet, og jeg har altid nydt det samspil, der er i en forening. Birgitte Nielsen vil ikke sige, at det er tilfældigt, hun i dag er kommet så højt på strå i DGI, som hun er. Men opfordringerne og mulighederne har været der, og samtidig har Birgitte Nielsen altid været draget af nye udfordringer. - Opgaverne, jeg har beskæftiget mig med, er bare blevet større og større, fortæller hun om foreningsarbejdet.