Birkelse - Biersted 6-2

Birkelse tog imod Biersted i forårssæsonens sidste kamp. Med en sejr kunne Birkelse slutte som vinder af puljen, og spillerne var meget opsatte på at det skulle lykkes. Kampen startede i et godt tempo med frisk spil fra begge hold. Efter kort tid opfanger Mikkel bolden og dribler mod mål. Aksel og Jakob er fulgt godt med frem, men Mikkel vælger at afslutte selv, og bolden stryger i mål til 1-0. Biersted svarer straks igen, og fører bolden hurtigt frem i højre side. Inden Birkelses forsvar har besluttet sig for hvem der skal gå frem til boldholderen har han skudt bolden i mål til 1-1. Birkelse presser igen spillet op på Biersteds banehalvdel. Efter et hjørnespark er Biersteds målmand så uheldig at vifte bolden i eget mål til 2-1. Efter et par driblinger midt på banen tager Steffen chancen og skyder på mål et stykke ude fra. Bolden går ind til 3-1, som er stillingen ved halvleg. Efter pausen overtager Birkelse efterhånden mere af spillet, men Biersted er stadig farlige på kontraangreb. Christian banker til bolden langt ude fra. Et hårdt og præcist skud som Biersteds målmand ikke kan nå at afværge. 4-1 til Birkelse. Lidt efter opsnapper Mikkel bolden tæt ved mål, og øger til 5-1 for Birkelse. Biersted slår kontra, og får reduceret til 5-2. I kampens sidste minutter kommer en Biersted-spiller til at redde bolden med hånden i eget straffesparksfelt, og der dømmes straffespark til Birkelse. Andreas sparker sikkert bolden i mål til slutresultatet 6-2. Ugens Small Stars trøje gik til Christian for en stor en stor arbejdsindsats i forsvaret, og en flot scoring.