Birkelse - Hjortdal 5-0

Birkelse 6. september 2006 06:00

Efterårsturneringen blev indledt på Birkelse Stadion, som havde besøg af miniputpigerne fra Hjortdal. Selv efter en lang sommerferie var pigerne friske fra start. Det var dog Birkelse som havde det meste af spillet, og de kom også foran ved Cecilie Nørmølle, som scorede 2 mål. Merete Lund scorede også 2 mål, og begge spillere var gode til at spille hinanden. Ligeledes kom Louise Blokx på scoringstavlen, idet hun scorede sikkert på straffespark, efter en Hjortdalspiller havde haft hånden på bolden. Hjortdal gav ikke op, og fortjener ros for deres fortsatte fight. Dagens small star for Birkelse blev Sara Lindrup, som ydede et stort løbearbejde. Dels i forsvaret men hun var også med i opspillet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...