Fodbold

Birkelse IF reddede sig igen i sidste kamp

BIRKELSE:For anden sæson i træk måtte Birkelse IFs fodboldhold i serie 2 hen til sidste kamp før en ny sæson i rækken blev sikret. Søndag eftermiddag blev Vejgaard slået 3-0 på Birkelse Stadion og nedrykningsfaren afværget, da det blev Strandby/Elling, som måtte med Hjørring, Hals og Bindslev ud af rækken. Birkelse måtte til den afgørende kamp undvære Thomas Stensgaard, som torsdag fik en menisk-skade og blev opereret fredag. Alligevel fik hjemmeholdet en drømmestart med et mål i første minut af Rasmus Kyvsgaard, der 15 meter fra mål loppede bolden over målmanden og ind i nettet. Derefter havde Birkelse et par store chancer, fortæller træner Kurt Larsen. Birkelse blev yderligere svækket, da sweeper Ole Christiansen efter 40 minutter måtte lade sig udskifte med en skade, alligevel kom Birkelse på 2-0 efter pausen. Et forsøg fra Anders Bohøj ramte overliggeren, og Rasmus Kyvsgaard fik fat i riposten, men der blev begået staffespark mod ham. Det omsatte Michael Nielsen til mål, inden Anders Bohøj ti minutter før tid øgede til 3-0. - Vi har haft en ustabil sæson og lader for mange mål gå ind, mens vi selv brænder chancerne. Vi skal være mere fleksible i vores spil, siger træner Kurt Larsen, der fortsætter som træner næste sæson, mens Michael Nielsen er ny træner for andetholdet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst