Birthe Kjær skruer op for stemningen

Teater 6. oktober 2002 08:00

AALBORG ØST: Dansktoppens ukronede dronning, Birthe Kjær besøger torsdag aften Trekanten, hvor hun sikkert vil stå som garant for en hyggelig aften med fællessang og højt humør. Med sig har hun trioen "Gemalerne", og desuden optræder "Musikpatruljen", der spiller både før og efter Birthe Kjærs koncert. Birthe Kjær havde sit store gennembrud som 20- årig med hittet "Arriverderci Franz". Den røg lige ind på dansktoppens 1. plads. Hun har også lavet revy, spillet teater og blev i flere år nummer to i det danske melodigrandprix, indtil hun sang "Vi maler byen rød" op til en førsteplads i 1989. Hun har samarbejdet med mange kunstnere, blandt andre med de klassiske musikere violinisten Kim Sjøgren og cellisten Lars Hannibal, og har udgivet talrige cd'er gennem årene. Arrangementet på Trekanten starter klokken 18.30.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...