EMNER

Bisgaard udfordres

Fhv. folketingsmedlem må slås om posten som Venstres folketingskandidat i Himmerlandskredsen

41-årige Mette Madsen fra Skørping prøver igen at blive opstillet som Venstres folketingskandidat i Himmerlandskredsen. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen.

41-årige Mette Madsen fra Skørping prøver igen at blive opstillet som Venstres folketingskandidat i Himmerlandskredsen. Arkivfoto: Hans Christian Jacobsen.

NORDJYLLAND:Der bliver kampvalg om posten som Venstres folketingskandidat i Himmerlandskredsen.

To Venstrekvinder udfordrer den nuværende kandidat, fhv. folketingsmedlem Per Bisgaard, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Per Bisgaard blev ikke genvalgt til Folketinget i september sidste år, og siden har dele af hans bagland arbejdet på at få ham skiftet ud. Om det sker, afgøres på et opstillingsmøde til september.
Her vil han skulle dyste mod to udfordrere: Mette Madsen, der bor i Skørping, og Maria Scheuer Christensen, som er aktiv i Venstres Ungdom i Frederikshavn.
Mette Madsen kæmpede også om posten i 2007, men dengang vandt Per Bisgaard afstemningen om, hvem der skulle efterfølge Christian Mejdahl som kredsens kandidat, da han forlod politik.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.