Vesthimmerland

Bisiddere klar

VESTHIMMERLAND:Frivilligrådet i Vesthimmerland har nu fået en ordning på plads, så man kan få en bisidder, hvis man er usikker over for at skulle sidde til møde med kommunen, lægen eller andet. Usikkerheden kan gælde, om man får alle informationer med fra vigtige møder, om man er sikker på at have forstået alt, der bliver sagt. Rådet har været spurgt efter sådanne personer, og man har fået lavet et todages kursus, der skal klæde interesserede ekstra på til rollen som bisidder. Blandt andet fortælles der om den tavshedspligt, man har i rollen. En række personer har allerede sagt ja til at blive bisiddere. Hvordan man kan få en bisidder og hvad man kan bruge sådan en til er nærmere beskrevet i en folder, som Frivilligrådet i disse dage får spredt til en række offentlige steder.