EMNER

Biskop i højskolekreds

Søren Lodberg Hvas - fortalte om advent og jul. Arkivfoto

Søren Lodberg Hvas - fortalte om advent og jul. Arkivfoto

HJALLERUP:Der var fuldt hus med omkring 100 tilhørere, da der i Hjallerup Kulturhus var juleafslutning og fejring af advent i Østvendsyssel Højskolekreds. Arrangementet havde i dagens anledning biskop Søren Lodborg Hvas på programmet som gæstetaler. Han havde en lille fortælling om advent og jul på sit repertoire, og efter talen var der sang på programmet. Seniorsangerne fra Hjallerup stillede med 20 sangere og sangerinder og med evigtunge 83-årige Inger Feiborg som dirigent og korleder blev man godt underholdt. Og så var der kaffe med tilbehør midt i programmet, og derefter var det igen biskoppens tur med et indlæg. Denne gang havde Søren Lodborg Hvas valgt et causeri af hyggelige jyske historier, vers af den østjyske digter Anton Bærentsen og beretninger om den kendte danske digter, dramatiker og præst Kaj Munk. Og det fremkaldte flere gange smil hos tilhørerne. OS