Biskop i Viborg Stift forlader posten til september

Viborg Stifts biskop, Karsten Nissen, stopper, og har torsdag sendt sin afskedsansøgning til dronningen.

Dronning Margrethe har i dag modtaget en afskedsansøgning.

Biskop Karsten Nissen ønsker således at fratræde sin stilling som biskop i Viborg Stift og har torsdag sendt sin afskedsansøgning til dronningen.

Det skriver Viborg Stift i en pressemeddelelse.

- Alting har sin tid, lyder begrundelsen fra biskoppen, som til september kan fejre sin 68 års fødselsdag.

Karsten Nissen har siden 1971, hvor han afsluttede sin uddannelse som teolog, arbejdet som universitetsunderviser, sognepræst, forstander, domprovst og biskop. 32 år i Viborg Stift er det blevet til og de seneste 18 år som biskop.

Den afgående biskop ser tilbage på hvervet med taknemmelighed for de mange oplevelser, tillid og samarbejde, og han ser det som et privilegium, at han blev betroet bispegerningen i Viborg Stift.

Karsten Nissen søger sin afsked fra udgangen af september, og dermed venter der nu Viborg Stift et bispevalg, hvis tidspunkt endnu ikke er fastlagt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst