Retspleje

Biskop vil sortere menighedsråds- medlemmerne

Der er stor uenighed om konsekvenser for Folkekirken efter Højesterets dom om medlemsskab af Folkekirken, som slår fast, at man kan være medlem af både Folkekirken og meninghedsråd, selvom man tror på sjælevandring

Der er brug for en ny lov om menighedsråd. - Et udtryk for den tålsomme folkekirke. - På tide at overveje en løsere forbindelse mellem kirke og stat. Sådan lyder tre nordjyske kommentarer til den højesteretsdom om medlemskab af Folkekirken, som slår fast, at kirketjener Steen Ribers, Sankt Andreas Kirke i København, kan være medlem af både Folkekirken og et af dens menighedsråd, selv om han tror på sjælevandring. Og de modsat rettede synspunkter svarer meget godt til, hvordan debatten også har fordelt sig andre steder i det kirkelige billede. Biskop over Aalborg Stift, Søren Lodberg Hvas, understreger, at han ikke i mindste måde anfægter dommen og dens placering som det sted i retssamfundet, hvor lovfortolkningen ligger. - Men, siger biskoppen, jeg mener, at man skal arbejde for at ændre loven sådan, at der stilles særlige krav til menighedsrådsmedlemmer og ansatte i Folkekirken. Man kan forestille sig, at et menighedsråd kunne blive kuppet af folk, hvis forestillinger modarbejder kirkens grundlag, og det kan man afværge med en lovændring. Biskoppen mener ikke, at dommen giver anledning til at ændre på Folkekirkens grundlovfæstede stilling, og han har heller ikke tænkt sig, at der generelt skal indføres sindelagskontrol i forhold til medlemmerne. - Jeg synes, at det er i orden, at folk kan sige, at de er medlemmer af Folkekirken ud fra et historisk og kulturelt synspunkt og uden at have nogen specifik åndelig interesse i øvrigt. De kan jo ikke siges at modarbejde kirken. Rummeligheden er vigtig, så de, der er døbte, og som gerne vil være der, også kan det. Men med ansatte og menighedsrådsmedlemmer er det anderledes, og det kræver altså en lovændring. Nej til eksamen Sognepræst Jens Brun, Gug, som er formand for den grundtvigske paraplyorganisation Kirkeligt Samfund, betragter højesteretsdommen som et udtryk for den tålsomme folkekirke. - Jeg er tryg ved, at udgangspunktet er en lov, vedtaget af Folketinget, siger han, og han har ikke noget ønske om at begrænse adgangen til menighedsrådene: - Jeg synes ikke, man skal begynde at holde eksamen, for der vil altid kunne være forskellige tolkninger, og man kan forestille sig, hvordan det vil påvirke samarbejdet. Jens Brun mener, at præsterne som forkynderne må være dem, der udlægger troen: - Og så må meninger og holdninger brydes der, siger han og henviser til, at spørgsmålet om reinkarnation ikke er nyt i den folkekirkelige debat. B.S. Ingemann havde lignende tanker, siger han. - Og så må jeg sige, som Grundtvig gjorde dengang, at så er man ikke kristen. Det vil jeg have lov at sige som forkynder - i stedet for at fare afsted med jura, må man bruge forkyndelsen. Løsere forbindelse Sognepræst i Hvorup Sogn i Nørresundby, Mogens G. Jensen, er i modsætning til sin kollega ikke i tvivl om, at højesteretsdommen rejser en række påtrængende spørgsmål. Bl.a. også det centrale, om det er på tide at finde en mere løs forbindelse mellem kirke og stat. - Folkekirken er et trossamfund, siger han, og som en anden forening må Folkekirken naturligvis have lov at forvalte sine egne regler for medlemskab i stedet for, at man trækker love fra det verdslige over i det kirkelige. Mogens G. Jensen mener, det er horribelt, at Steen Ribers synspunkter skulle kunne forenes med Folkekirkens bekendelse. - Han fornægter skabelsen, jomfrufødslen og treenigheden, og det er centrale ting i kristendommen, siger han. Han mener, at kirketjenerens reinkarnationstro burde veje tungere i forhold til at miste medlemskab end en af de udtrykkelige formuleringer, der er med som lovlig grund til eksklusion, nemlig gendåb. - Dåben er dog en kristen handling, siger Mogens G. Jensen, selv om man kan mene, at det ikke er nødvendigt at gentage den. Leder 1. sektion side 10