Biskop vil undersøge Holocaust

Berlin: Den omstridte katolske biskop Richard Williamson, som har fornægtet Holocaust, siger, at han vil undersøge de historiske beviser, før han eventuelt tager afstand for sine tidligere udtalelser om, at ikke en eneste jøde havnede i nazisternes gaskamre. - Hvis jeg finder beviser, så vil jeg tage tidligere bemærkninger tilbage. . . Men det vil tage tid, siger biskoppen i et interview med Der Spiegel. Den britiskfødte biskop er trods sine kontroversielle synspunkter for nylig blevet rehabiliteret af pave Benedikt. Williamson afviste i et interview med svensk tv, at der fandtes gaskamre i nazisternes koncentrationslejre. - Jeg tror ikke på, at der var gaskamre. . . Jeg tror, at mellem 200.000 og 300.000 jøder døde i nazistiske koncentrationslejre, men ingen af dem i gaskamre. Ikke en eneste jøde blev dræbt i et gaskammer. Det var alt sammen løgne, løgne, løgne, sagde han./ritzau/