Biskoppen til festgudstjeneste i Hørdum Kirke

Sådan fortæller menighedsrådsformand Eigild Jensen, Hørdum, om Hørdum Kirkes gamle altertavle, som nu er blevet restaureret og ophængt på nordmuren bagerst i kirkeskibet. Den officielle indvielse sker ved festgudstjeneste søndag formiddag 10. april med deltagelse af biskop Henning Toft Bro, Aalborg, og efterfølgende frokost i kirkecentret i Koldby for de tilmeldte.

Eigild Jensen fortæller, at altertavlen, der er fremstillet 1652 og oprindelig bemalet enten 1701 eller 1710, og stod på granitalterbordet umiddelbart foran apsisbuen, ved kirkens store restaurering 1955 blev nedtaget og hensat i et tårnrum, hvor den havde stået siden. Den store restaurering gik bl.a. ud på, at kirken igen - efter at det oprindelige var revet ned 1817 - fik et tårn, tegnet af arkitekt Jens Foged, Thisted, og opført af murermester K. K. Søndergaard, Hørdum. I mellemtiden hang den gamle klokke fra 1500, der 1883 blev omstøbt i Frederiksværk og året efter sat på en muret klokkekarm, formentlig i en klokkestabel et sted på kirkegården. Oven på klokkekammen placerede man 1884 et jernkors.

Var meget medtaget

En grund til, at man tog altertavlen ned, var, at man ikke fandt den køn, og det er sikkert rigtigt, for konservator Kurt Nedergaard, Aalborg, fortæller, at han og hans folk nu har fjernet et lag fernis plus tre lag maling, der var lagt oven på den oprindelige, som var udført af den kendte altertavlemaler Jens Jens Thrane. Det første af de tre lag maling oven på Thranes maleri må være lagt på sidst i 1700-tallet, mener konservatoren, der til gengæld har årstal på de to senere, nemlig 1860 og 1872:

- Ansigterne var helt stivnede, og farverne var sløret. Nu er vi nået ned til Thranes oprindelige malerier, og vi kan se, at personer har forskellige og levende ansigtsudtryk, ligesom vi har fået de oprindelige farver frem, siger Kurt Nedergaard.

Om altertavlens generelle tilstand - foruden de mange opmalinger og opholdet i omkring 60 år i et klamt og fugtigt tårnrum, siger konservatoren, som har over 40 års erfaringer med den type restaureringer:

- Jeg har aldrig før set en altertavle, der var så medtaget.

Af værket ”Danmarks Kirker” fra 1940 fremgår, at man har bevaret såvel kontrakt som regnskab for arbejdet, hvoraf det bl.a. fremgår, at arbejdet skulle udføres med oliefarver uden guld og sølv, og kunne dette arbejde ikke godkendes af upartiske mennesker, skulle maleren ikke have en skilling. Det fremgår også, at der er sket en ændring i aftalen undervejs, for oprindelig skulle motivet i hovedfeltet være nadveren, i topfeltet korsfæstelsen og i topgavlfeltet opstandelsen, men det blev, som det fremgår i dag, altså i hovedfeltet nadveren, i topfeltet opstandelsen og i topgavlfeltet gravlæggelsen, som også kaldes begrædelsen. I sidefelterne står nadverordene fra Mathæus- evangeliets kapitel 26.

Imellem altertavlens fremstilling 1652 og Thranes bemaling enten 1701 eller 1710 har der været skriftsteder, som det var almindeligt i tiden, før man igen indførte billeder i den protestantiske kirke, og heraf har konservator fundet nogle få rester på altertavlens postament.

Et stykke kirkehistorie

Det særlige ved altertavlen er, fortæller Eigild Jensen, topgavlfeltet, altså det i højden midterste billede, idet et sådan ikke ofte ses i landsbykirker:

- Det er noget helt særligt, et stykke kirkehistorie, vi har her i Hørdum Kirke, og Nationalmuseet har da også været meget interesseret i arbejdet, siger menighedsrådsformanden, der er meget glad for, at det lykkedes at skaffe penge til restaureringen, som sammen med kirkens to epitafier i alt er budgetteret til 1,17 mio. kr. Fra en pulje i Kirkeministeriet har man modtaget 409.000 kr., fra en pulje hos Nationalmuseet 15.000 kr. og fra Augustinusfonden 250.000 kr., altså i alt 674.000 kr. i fonds- og puljemidler.

I øvrigt hører det med til billedet af inventaret i Hørdum Kirke, at prædikestolen og dens himmel er noteret for værende fra ca. 1625, og at man 1955 i stedet for altertavlen fik et egetræskors, skænket af mejeribestyrer Frederik Jensen, Nyhåb, men den, der nu står i tårnrummet, blev 1990 erstattet af jernkorset fra klokkekarmen, der siden 1955 var henlagt i jorden på kirkegården, men blev fundet af den daværende graver, Hans Jørgen Nielsen, og nu kom til ære og værdighed på altret. Bag alterbordet blev der i apsisbuen indsat en glasmosaik, der forestiller den sejrende Kristus, der velsigner menigheden, udført af Askov Jensen, København, der var født i Hørdum Sogn.

To epitafier

Hørdum Kirke, der i katolsk tid var viet til De fire evangelister, hørte allerede 1630 og ved enevældens indførelse 1660 seks år senere noteret i kronens eje, men 1724 gik den over i privat eje. Og de to epitafier, der fra tidligere hang i koret, men efter 1955 det ene i skibet, er nu tilbage på plads i koret efter restaureringen. De er sat af dattersønnen Joachim Lassen over kirkens to første private ejere, i moderne dansk retskrivning Hedevig von Itzen (1670-1755) og Christian Hermann Henrichsen Helverskov (1655-1733).

Hedevig von Itzen arvede Irup efter sin far, og efter brylluppet 1684 flyttede parret så ind, selv om Helverskov bevarede sit job som først vicelandsdommer og senere landsdommer over Lolland-Falster, der udover sit juridiske embedsværk også indsamlede folkeminder, især husråd mod sygdomme, og var en karikaturtegner af en vis betydning. Udover Irup købte Helverskov 1689 tillige Øland.

Hørdum Kirke ligger som bekendt i Koldby.