Bispekandidat på besøg i Aars

Marianne Christiansen taler 2. marts i kirkecentret.

Marianne Christiansen kommer til Aars tirsdag 2. marts. Arkivfoto

Marianne Christiansen kommer til Aars tirsdag 2. marts. Arkivfoto

- Er der noget at grine af i folkekirken. Ja, det spørgsmål vil den kommende bispekandidat Marianne Christiansen for Aalborg Stift blive stillet, når hun kommer til Aars tirsdag 2. marts. Kimbrernes Y’s Mens Club og Aars Y’s Mens Club inviterer bispekandidaten til offentligt møde i Aars Kirkecenter. Marianne Christiansen har senest i Nordjyske udtrykt sit syn på emnet ”Måske ler vi for lidt i folkekirken?” Marianne Christiansen vil i sit foredrag komme ind på, at i folkekirken skal være rum for den alvorlige glæde. Den livsvigtige glæde, som evangeliet forkynder, og som også rummer sorgen. - Det er i gudstjenesten, ved begravelser og bryllupper og i det stille møde mellem mennesker, der deler glæde og sorg. Den alvorlige glæde, den sorgmuntre humor og den frie latter, mener Marianne Christiansen De 2 Y’s Mens clubber glæder sig til, at åbne dørene for publikum, der gerne vil høre Marianne Christiansen berøre emnet.