Sæby

Bispevang børnehave er nu idrætsbørnehave

Officielt certificeret af Danmarks Idrætsforbunds næstformand

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jubiiii - leder Brian Strøm har netop fået overrakt certifikatet på, at Bispevang nu er en vaskeægte idrætsbørnehave - - og der jubles og kippes med flaget. Privatfoto.

SÆBY:I torsdags den 14. februar 2013 blev Børnehaven Bispevang til Idrætsbørnehaven Bispevang.

Børnehaven blev certificeret til idrætsbørnehave af Danmarks Idrætsforbund, der var repræsenteret af næstformand Preben Staun. Han overrakte diplomer til personale og institutionen for at have gennemført et kursusforløb, der betyder, at personalet nu kan kalde sig idrætspædagoger.

Dagen startede kl. 15.00, hvor institutionsleder Brian Strøm bød velkommen og takkede for det store fremmøde. Personalet og bestyrelsen fik også rosende ord med på vejen for deres store arbejde i det seneste års udvikling.

Derefter fortalte Preben Staun om alle de gode ting der er, ved at have sine børn i en idrætsinstitution og han ønskede børnehaven tillykke med den nye hverdag.

Gunnar Møller Nielsen fra SIK 80 hjalp med at klippe den røde snor, og godt hjulpet af børnene fra børnehaven fik Gunnar Møller Nielsen og Preben Staun åbnet Idrætsbørnehaven Bispevang.

Dagen forsatte med en danseopvisning af børnene i Bispevang, som havde øvet sig på en moderne dans, der var en blanding af Gangnam Style og Zumba. Det klarede de flot, selvom nerverne sad lidt uden på tøjet, fordi TV2 Nord havde meldt sin ankomst.

Så var der slush-ice, kagemand, frugt og drikkevarer til de sultne gæster, inden en flok trætte børn og voksne tog hjem og slappe af efter en sjov og begivenhedsrig dag

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.