Bitter Bagersted: Pissedårligt af mig

Den stærke stregspiller ærgrer sig over misbrugt chance i slutsekunderne, og så vandt Skjern 29-28 i Gigantium.

Flemming Olesen og Dennis Søndergaard
Jacob Bagersted klar til kamp onsdag mod Aarhus Håndboldt. Foto: Claus Søndberg.
Håndbold 15. september 2011 08:53

- Jamen det var bare pi..... dårligt af mig. Den bold skulle bare ind. Så er jeg sikker på, at vi havde vundet, sagde Jacob Bagersted om sin kostbare afbrænder, da han ellers var spillet totalt fri på stregen af Kjelling - men sendte bolden forbi mål. Nu fik Skjern tid til at bygge et sidste angreb op, og selv om landsholdsspilleren Kasper Søndergaard langtfra spillede en af sine bedste kampe, ja så havde han det rette håndled, og lavede med sin eneste scoring i anden haqlvleg også sejrsmålet. Nederlaget ærgrede ikke kun Jacob Bagersted, som mente, at holdet ellers havde spillet en god og disciplineret kamp. Trist Tvedten Også den norske fløj Håvard Tvedten stod tilbage med en tvivlsom smag i munden. - Nej, det var ikke det, vi havde håbet. - Vi er stadig et nyt hold, og skal finde bedre sammen, sagde han om det faktum, at han kun fik scoret et mål, og ikke virkede særlig skarp i kampen, som man ellers kender ham. - Jeg fik ikke så meget at arbejde med, men i dag spiller Kristian jo helt formidabelt, og det skulle have givet os sejren, mente Tvedten. Til sidst havde Kristian Kjelling dog ikke mere at skyde med, og hans to sidste afslutninger gav ikke pote.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...