Bizar opdagelse: Syv-årig finder ny dinosaur-art

Den kun syv år gamle dreng Diego Suarez har sat en ny dinosaur-art på det forhistoriske landkort. Dinoen var slægtning til den kødædende Tyrannosaurus Rex, men selv levede den udelukkende af planter

Arkivfoto

Arkivfoto

SYDAMERIKA: Drengen Diego Suarez fra Sydamerika har indledt sin palæontologiske karriere på et utrolig tidligt tidspunkt. Med fundet af en forstenet knogle i Andesbjergene i det sydlige Chile tilbage i 2004 opdagede han som kun syv-årig en helt ny dinosaur-art, skriver Videnskab.dk, hvor du kan se en illustration af dyret.

Arten, der nu er navngivet Chilesaurus Diegosuarezi efter drengen selv, er en del af theropod-familien, ligesom den kødædende Tyrannosaurus Rex. Helt særligt er det derfor, at den nyopdagede dino kun spiste planter til middag.

- Det er en theropod, som blev vegetar,«siger Fernando Novas fra the Bernardino Rivadavia Natural Sciences Museum i Buenos Aires. Han har sammen med et hold geologer og palæontologer fortsat arbejdet, hvor syv-årige Diego Suarez slap.

’Menneskeædende monster-dino’ fundet i USA

Holdets senere forskningsresultater har vist, at Chilesaurus Diegosuarezi på mange forskellige måder er theropod-familiens mærkelige fætter.

Dens særegne udseende, der mest af alt ligner en krydsning mellem den langhalsede sauropodomorph, den planteædende ornithischian og den kødædende theropod, adskiller sig i hvert fald fra de fleste andre dinosaur-arter.

- Den har en utrolig underlig blanding af anatomiske træk. Hvis vi havde fundet isolerede knogler fra dette ene dyr forskellige steder, ville vi sikkert have konkluderet, at knoglerne kom fra vidt forskellige dinosaur-grupper. I stedet repræsenterer knoglerne tilsammen en usædvanlig art, siger Paul Barrett, som forsker i dinosaurer på The Natural History Museum i London.

Årets smukkeste videnskabsbilleder: Dinofossil, slangefoster og blå stjerner

Den underlige knoglesammensætning, som gør Chilesaurus til en helt unik dinosaur-art, er et ekstremt eksempel på, hvad forskerne kalder mosaik konvergent evolution. Det vil sige, at dyret gradvist har tilpasset sig det omgivende miljø - herunder de forskellige andre skabninger, som det har delt Jorden med.

Brontosaurus-dinosauren er tilbage

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.