Bjarke Ingels og Toyota præsenterer fremtidsby

En helt ny by - tegnet af Bjarke Ingels - skal bygges i Japan, så nye teknologier kan testes i stor skala.

Toyota-præsident og administrerede direktør Akio Toyoda og arkitekt Bjarke Ingels præsenterer fremtidens by, der skal fungere som et slags levende laboratorie for nye teknologier, hvor blandt andet selvkørende biler, smarte hjem og kunstig intelligens bliver inkorporeret i hverdagen for byens cirka 2000 indbyggere.

Toyota-præsident og administrerede direktør Akio Toyoda og arkitekt Bjarke Ingels præsenterer fremtidens by, der skal fungere som et slags levende laboratorie for nye teknologier, hvor blandt andet selvkørende biler, smarte hjem og kunstig intelligens bliver inkorporeret i hverdagen for byens cirka 2000 indbyggere.

LAS VEGAS: Toyota har på elektronikmessen CES i Las Vegas fremlagt sine planer om at bygge fremtidens by.

Byen skal bygges for foden af Mount Fuji i Japan, og den er tegnet af den danske arkitekt Bjarke Ingels.

Fremtidens by skal fungere som et slags levende laboratorie for nye teknologier, hvor blandt andet selvkørende biler, smarte hjem og kunstig intelligens bliver inkorporeret i hverdagen for byens cirka 2000 indbyggere.

Byen bliver også hjem for forskere, som kan teste og udvikle nye teknologier, der skal gøre sig gældende i fremtidens byer.

Toyota bygger byen, der i løbet af de kommende år bliver åbnet for beboelse, for at teste teknologier af i stor skala.

Det er svært at komme frem til de helt rigtige resultater, når det foregår i mindre skala, lyder forklaringen fra selskabet.

Byen kommer til at have sin egen skole og eget beredskab i form af politi, brandvæsen og ambulanceservice. Indbyggerne bliver ifølge Toyota formentlig et miks af Toyota-ansatte og forskere.

Den storstilede fremtidsforskning bliver placeret nær en af Toyotas bilfabrikker og optager 71 hektar - cirka 710.000 kvadratmeter.

Bjarke Ingels og hans tegnestue, BIG, er valgt til at designe lokalsamfundet, efter at arkitektfirmaet har designet blandt andet techgiganten Googles kontorer i Silicon Valley og London.

Toyota er åben for partnerskaber med øvrige virksomheder, som ønsker at benytte byen til at teste ny teknologi.

Men Toyota-chef James Kuffner er godt klar over, at ikke alle ser værdien i det langvarige og omkostningsrige projekt.

- I tænker måske: Har han mistet forstanden?, sagde Kuffner under præsentation i Las Vegas til publikum.

- Er han en japansk udgave af Willy Wonka? Måske, lød det fra Kuffner til latter fra salen.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.