Bjarne Brath i nye lokaler
Firmaet, der har afdelinger i Aalborg, Terndrup og Hadsund, satser på totalentrepriser
HADSUND: Midt i en benhård tid for dansk byggeri udvider byggefirmaet Bjarne Brath A/S i Terndrup. Medarbejderne er for nylig flyttet ind i nye lokaler på Bygmestervej 8 i Hadsund.
Firmaet, der nu har afdelinger i Aalborg, Terndrup og Hadsund, har fulgt udviklingen, der går mere og mere mod totalentrepriser - senest har firmaet entreprise på kommunens nye sundhedshus i Hadsund.
Firmaet inkluderer egen tømrer, snedker, murer, maler, anlægsgartner, aut. kloakmester og entreprenørafdeling.
I Terndrup ligger Bjarne Brath A/S sammen med BB Anlæg, som er anlægsgartnerdelen af Bjarne Brath A/S. Lokaler og haller i Terndrup er ved at blive omdannet til et reelt virksomhedsfællesskab.
Terndrup Energi & VVS Aps er allerede flyttet ind, og der laves plads til endnu en virksomhed i bygningerne på Hadsundvej 57 i Terndrup.
I Hadsund får tegne- og beregner-afdelingen samt økonomi og administration til huse i de nye lokaler på Bygmestervej i Hadsund.
Der er lavet en tilbygning, hvor personalet kan servicere alle firmaets kunder og ansatte.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.