Bjarne fik ret

Kirstine Jensen Christensen
kirstine.jensen.christensen @nordjyske.dk
Bjarne larsen kæmpede i seks måneder for at slippe ud af en aftale med Natur-Energi, som han følte sig bondefaget til at indgå. Nu hjælper Bjarne Larsen andre uopmærksomme elkunder ud af fælden.Arkivfoto
Sæby 22. september 2009 06:00

NORDJYLLAND: Det er ikke kun uopfordrede henvendelser, man skal være på vagt overfor. I april surfede Bjarne Larsen fra Sæby på m3panel.dk, da en boks dukkede op og tilbød ham fire gratis elsparepærer. Bjarne Larsen fik aldrig sine elsparepærer, men til gengæld en regning fra Natur-Energi. Han havde nemlig, uden at opdage det, skiftet el-selskab, da han klikkede "ja tak" til elsparepærer. Det kickstartede et længere tovtrækker, for Bjarne Larsen følte sig bondefanget af Natur-Energi og nægtede at acceptere aftalen. I dag, næsten et halvt år senere, er Bjarne Larsen en glad mand. Han er løst fra sin aftale med Natur-Energi, og samtidig har medieomtalen i NORDJYSKE Medier og i programmet "BASTA" på TV2 resulteret i, at Natur-Energi har lavet sin hjemmesider om. Derudover lavede Bjarne Larsen en aftale med Natur-Energis adm. direktør, Rasmus Christensen. Alle der henvendte sig til Bjarne Larsen med navn, adresse og e-mail, og som følte sig fanget af samme aftale, ville blive løst fra deres forpligtigelser. - Siden 5. september har jeg modtaget tæt på 300 opkald fra utilfredse elkunder, og mange er allerede løst fra deres aftaler, fortæller en glad Bjarne Henriksen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...