Bjarne Nielsen taler om Brovst

Brovst 18. september 2002 08:00

BROVST: I aften giver forfatteren Bjarne Nielsen Brovst ved et offentligt møde på Bratskov et oplæg om sin barndomsby før, nu og i fremtiden. Causeriet, der sikkert bliver både underholdende og tankevækkende, er en optakt til en snak, Håndværker- og Borgerforeningen ønsker at få om byen og foreningen. Brovst Håndværker- og Borgerforening, der en overgang var nedlægningstruet, kører nu stabilt og har en medlemsskare på 70 husstande. Bestyrelsen lægger nu op til, at man skal diskutere fremtidige aktiviteter i foreningen. Den har selv forskellige ideer til, hvad der kan ske, og håber også på forslag fra aftenens deltagere. - Det er vigtigt at have en forening, der kan favne alle borgere i Brovst by, siger Ole Christensen fra foreningen. Han understreger, at alle er velkomne til at høre Bjarne Nielsen Brovst og deltage i den øvrige del af mødet, uanset om de er medlemmer eller ej. - Men vi modtager da selvfølgelig også gerne indmeldelser i foreningen i aften, tilføjer han lunt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...