Bjarne Reuter om:

Sin lyst til at skrive: - Jeg har skrevet, siden jeg var 12 år og vidste godt, at det ikke var noget, der gik væk. Det var selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der var nogen, der ville udgive det - og slet ikke, at der var nogen, der gad læse det. Men det har heller aldrig rigtig interesseret mig. Jeg skriver kun for min egen fornøjelses skyld, og det har ikke ændret sig en tøddel, siden jeg var 12. Sine ambitioner: - Jeg tænker ikke så meget på, hvad der skal ske med bogen, når jeg er færdig med den og den er kommet ind til Gyldendal. Belønningen – har jeg opdaget – er ikke niende oplag. Belønningen er det, der sker mellem fingrene og tastaturet, altså arbejdet med bogen. Når jeg kan se, at sådan skal det være. Det skal ikke misforstås på den måde, at jeg er fuldstændig ligeglad med, om bogen kommer i andet eller niende oplag. For selvfølgelig er jeg ikke det. Men en bog bliver vel ikke nødvendigvis bedre af, om der er 40.000 eller 400, der læser den. Sit forhold til den japanske kejserinde: - Jeg har fået udgivet syv titler i Japan, og det har vist sig, at kejserinden er glad for mine bøger. På et tidspunkt fik jeg et brev fra hende, hvor hun skrev nogle pæne ting, og så skrev jeg tilbage. Jeg syntes, det var mærkeligt at have hende som penneveninde, og det syntes hun vist også. Kontakten var selvfølgelig meget formel, men det var en meget sjov oplevelse. Nu er det klinget lidt af, og det er mest min skyld. For når jeg skriver med folk, er det ikke nok at spørge, hvordan vejret er. Og i hendes position er det heller ikke sikkert, at der er plads til det. Sin ufærdige bog om, hvad der fulgte efter fundet af Tut Ankh Amons grav i 1922: - Jeg har skrevet på den i ni år, og det er en historie, som bliver ved med at martre mig. Jeg har faktisk skrevet den igennem flere gange, men har kasseret den, fordi jeg ikke syntes, at den var god nok. Og det kan godt være, at det bliver min sidste bog. Men det kan også være, at det bliver den, som jeg skriver til januar. Jeg ved det ikke. Men når jeg tænker på min næste bog, er det altid den, der dukker op. Jeg har rejst kloden rundt flere gange for at researche til bogen, og jeg har et halvt bibliotek af bøger stående, som handler om emnet.