Bjergtagende teknologi

Mike Tyson som mudderbryder. Range Rover Sport har så mange kræfter at det næsten er for meget af det gode i en mudret grusgrav.

Mike Tyson som mudderbryder. Range Rover Sport har så mange kræfter at det næsten er for meget af det gode i en mudret grusgrav.

Der er luksus og læder efter alle kunstens regler og elektronik, der styrer det meste af firehjulstrækket, så man ikke behøver at have deltaget i Paris-Dakar for at køre en tur i skoven. Sådan er Range Rover Sport indrettet. Kunderne kunne formentlig ikke drømme om at køre det rullende herreværelse i mudderbad, men den kan godt, hvis den absolut skal. Problemet er, at den vejer næsten to et halvt ton og det fornemmes, når den luksuriøse englænder skal kravle op ad de mudrede bakker. Der skal godt med tilløb til, men det er ikke just noget problem. Det er bare at vække den 4,4 liters motor, der først brummer som en søvnig bamsefar, men prikker man til den, vælter en arrig lydbølge vælter ind over dig. De 390 hestekræfter trækker og skubber den fremad. På landevejen inviterer den til asfaltbal med en accelerationstid fra 0-100 km/t på kun 7,2 sekunder. Testbilen er med kompressor og det gør den særdeles kostbar. Du skal ryste op med 551.000 kroner plus moms for bilen på gule plader. Men så får du også en vogn, der i tilgift svæver hen over ujævnhederne på landevejen.