Bjørn og Okay-fester igen

THISE:Til stor glæde for alle Bjørn og Okay-fans, genoptager Thise Idrætsforening traditionen med forårsfesterne med Bjørn og Okay. Efter at have arrangeret forårsfester med Bjørn og Okay i 15 år valgte bestyrelsen i Thise Idrætsforening at prøve noget nyt. Derfor arrangerede bestyrelsen sidste år en fest med orkesteret På Slaget 12, og her i september var planlagt en efterårsfest med Sweethearts. Denne fest blev aflyst på grund af manglende tilslutning. Så derfor og på utallige opfordringer bliver der igen forårsfest med Bjørn og Okay nærmere bestemt 12. februar 2005 i Brønderslev Hallen. Festen bliver arrangeret, som den plejer med en tre retters menu, der bliver serveret ved bordene. Foruden Bjørn og Okay spiller også orkesteret Rose Band , oplyser Kaj Kristensen fra Thise Idrætsforenings bestyrelse.

Forsiden