Bjørnager-digte udgives

MOSBJERG: I morgen danner Bjørnager ved Mosbjerg rammen om udgivelsen af en digtsamling af Nanna Fabricius (1896 - 1984). Samlingen har netop titlen "Bjørnager", og Nanna Fabricius boede i en længere årrække på Bjørnager sammen med sin mand, Gustav Fabricius. Ved udgivelsen, hvor en indbudt kreds deltager, vil Inga Bager, der er plejedatter af Nanna Fabricius, være tilsted sammen med 91-årige Grethe Bloch (f. Fabricius), der har mange ferieminder fra Bjørnager, der i dag tilhører Vendsyssel Historiske Museum (VHM). Nanna Fabricius døde i 1984 i en alder 88 år på Vendelbohjemmet i Sindal. I sit testamente bad hun Inga Bager om at udgive en digtsamling med et udvalg af sine digte. Det er Inga Bagers håb, at nogle nu kan få glæde af digtsamlingen, som vil kunne anskaffes ved VHM i Hjørring og Mosbjerg.tn