Dyr

Bjørndalen misser medaljerekord ved OL

Nordmanden tog fjerdepladsen i 12,5 kilometer jagtstart i skiskydning ved vinter-OL i Sotji

Ole Einar Bjørndalen deler fortsat rekorden med Bjørn Dæhlie. Foto: Odd Andersen/Scanpix

Ole Einar Bjørndalen deler fortsat rekorden med Bjørn Dæhlie. Foto: Odd Andersen/Scanpix

SOTJI:Det lykkedes ikke for Ole Einar Bjørndalen at vinde sin 13. medalje ved et vinter-OL i denne omgang.

Han var blandt favoritterne ved den 12,5 kilometer lange jagtstart i skiskydning ved vinter-OL i Sotji. Men han måtte nøjes med fjerdepladsen. Han var bare 1,7 sekunder fra at kile sig ind på en tredjeplads, men slutspurten var sat for sent ind.

Dermed slog han ikke rekorden for flest vundne medaljer ved et vinter-OL. Den deler han stadig med Bjørn Dæhlie - de har begge vundet 12 medaljer. Han får dog flere chancer under dette OL i Sotji.

Suveræn franskmand

Ole Einar Bjørndalen lå i spidsen fra start mandag, men føringen holdt ikke længe for den 40-årige nordmand. Blandt andet var han ikke for godt skydende på dagen.

Bjørndalen var ikke i nærheden af at kunne matche franskmanden Martin Fourcade, der sluttede som en suveræn guldvinder. Han havde overskud til at udføre en jubelscene efter den sidste skydning, inden han løb sejren hjem.

Fourcade vandt med godt 14 sekunder ned til tjekken Ondrej Moravec på andenpladsen, mens Jean Guillaume Baetrix tog bronze.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst