Brønderslev

Bjørne og Fruer går med

Bakker op om Stafet for Livet

Kirsten Vraa: - Teltene er åbne 24 timer. Foto: Kurt Bering

Kirsten Vraa: - Teltene er åbne 24 timer. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV: Det bliver stort. Det siger Søren Ø. Christensen fra BjørneBanden og Kirsten Vraa fra Fruerne.

De to afdelinger af Brønderslev Idrætsforening stiller op til Stafet for Livet i Hedelund Rhododendronpark i Brønderslev lørdag 17. og søndag 18. juni.

Fruerne er frivillige i café- og madtelt, ligesom de sælger lysposer. Teltene har åbent i de 24 timer, arrangementet varer - fra lørdag klokken 12 til søndag klokken 12.

Bjørne-Banden har mere praktiske opgaver med renholdelse af plads, rengøring af toiletter med mere.

En stor del af Bjørne-Bandens og Fruernes medlemmer går med i Stafet for Livet, men der er også en del, der holder skansen i teltene, der stilles op i parken. De fleste af de foreninger og hold, der er med, rejser et telt. Der er mulighed for at rejse telte allerede fra fredag klokken 12.

- Vi er glade for, at der er så mange, der melder sig på banen, siger Søren Ø. Christensen og Kirsten Vraa.

Lørdag aften klokken 22.30 bliver der en lysceremoni, hvor der er mulighed for at tænde et lys i en pose for en person, der er mistet, eller for én, der er syg. Og så kan man skrive en hilsen til den, der tænkes på. Om det er én bedstemor, bedstefar, mor eller far, en søster eller bror eller et andet familiemedlem.

- Det bliver 40 minutters højtidelighed i stilhed.

Der er allerede omkring 30 hold, der har meldt sig til Stafet for Livet. Nogle har skaffet sponsorer, som betaler pr. runde.

I teltene er der opsat teknik, der måler turene, der gås.

De 110 trøjer de frivillige og deltagerne i Stafetten skal bære er for Bjørne-Bandens og Fruernes vedkommende skaffet via sponsorer.

I BjørneBandens og Fruernes telt bliver der en udstilling af gamle fodbold-billeder, som til dagligt har deres plads på BI-Centeret i Brønderslev.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.