Bjøwulf - den gæve kriger

Allan Vinding Sørensen
Sagndrama fra Kong Roars tid.Foto: Si­mon Jep­pe­sen
Teater 8. december 2007 05:00

HJØRRING: Tirsdag den 11. december og onsdag den 12. december viser Hjørring Teater forestillingen Bjøwulf om den tapre svenske hirdmand, Bjøwulf, der drager til Danmark for at Hjælpe Danernes konge Roar med at nedkæmpe mosetrolden Grendel, som terroriserer datidens danske hovedstad Lejre. Forestillingen vises begge dage kl. 10.00. Skuespillerne Jesper la Cour Andersen og Troels Kirk Ejsing det gamle kvad om Bjøwulf i et mere nutidigt sprog. Forestillingen bygger på en kortere udgave af det kendte oldengelske kvad om sagnhelten Beowulf, som blev nedskrevet i 700-tallet af en engelsk munk. Det er i dag Englands ældste bevarede stykke lyrik og originalmanuskriptet opbevares på British Museum i London. Kvadet er i sin fulde længde på 3.282 vers. Et gammelt skib Scenografien er opbygget, så publikum sidder overfor hinanden i et gammelt skib. Og derefter fortælles der ligesom i gamle dage, når landsbyen samledes for at høre en rigtig god historie. Det Fortællende Teaters forestilling er for børn i alderen 6-100 år! Ide, tekst og iscenesættelse står Jesper la Cour Andersen for.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...