Tyverier

Blå blink - sprit og skunk

Thisted Dagblad var med på bagsædet af en politibil den første julefrokostaften, der bød på sprit, skunk og husspektakler

13
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

16.01 Dagens første opgave. Indbrud i sommerhus på Nordsøvej i Vorupør. Poul Lindegaard, Aarhus, er netop ankommet til weekend i huset. Med et koben er vinduet brækket op med minimal skade. Hasperne i bunden holdt ikke tyven ude, som forsvandt med en

- Jeg tror, vi får en sjov aften. Hav en god vagt. Ordene kommer fra vagtlederen i Holstebro via den store fladskærm på politistationen i Thisted. Heinrich Bjerregaard Pedersen og Carsten Mikkelsen er netop tjekket ind til deres 15-23 vagt. Fra fladskærmen får de dagens politimæssige begivenheder fra hele det store midt- og vestjyske politidistrikt, fra Thy til Silkeborg og vestover, inden de begynder på deres patrulje her den sidste fredag aften i november. Her er juleforkoster, og julespritten er gået i thyboernes blod. Det ved politiet, og derfor er spritbilister aftenens hovedfokus. Men patruljevogn 2901 har en anden opgave først, da den hvide Passat ruller ud fra politigården. Mens turen går mod sommerhusindbruddet på Nordsøvej 226 i Vorupør, kører den anden patrulje 2905 med retning mod Mors. Selv om der kun er en opgave til patrulje 2901, da vagten begynder, så ved de to erfarne betjente, at alt hurtigt kan skifte. Et indbrud i et sommerhus kan blive til en hel række. Bare på turen ud til den første anmeldelse, har vi engang oplevet, at den blev til fire anmeldelser, fortæller Heinrich Bjerregaard Pedersen. Og det, der kan se ud til at blive en rolig aften, kan ende med det stik modsatte. På politistationen i Thisted arbejder nu 45 mand. For fem år siden var der 75. På en fredag som denne og lørdage er der to patruljer til at dække hele Mors og Thy. På hverdage er der en. - Der er altid to mand på patruljerne. Det er tryggere at være to, siger de to betjente, mens turen går videre fra indbruddet i Vorupør. Nu gælder de næste timer trafikkontrol, og kursen sættes mod Hanstholm på en forblæst, mørk og næsten menneskeforladt Kystvej. De store afstande gør, at betjentene bedre mentalt kan indstille sig på hvad der måtte vente en. Der er ligesom tid til at forberede sig psykisk. Pludselig berørt. Og selv om de har oplevet det meste, så kan selv erfarne betjente blive ekstra påvirket på en opgave. - Jeg har selv oplevet mange til skadekomne og døde mennesker. Og det berører mig ikke i det daglige. Men så kan man pludselig og helt uforklarligt blive påvirket mentalt. Det er som bægeret kan blive fyldt, siger Heinrich Bjerregaard Pedersen, mens politiradioen blandet med julehits fra FM radioen beretter om trafikuheld, muligt selvmord, og falske færøske penge. I Hanstholm er de første opgaver. To drenge uden knallertkort og en sprittet knallertfører stoppes i havnebyen. Aftenen er begyndt. Thisted Dagblad er med på en vagt, der udover spritkørsel blandt andet bød på skunk vundet i skak, trafikuheld i Nykøbing, og husspektakler.