EMNER

Blå café raser over nedskæringer

Den Sociale Blå Cafés personale vil i dialog med kommunen

Snart er det formentligt slut med varm mad til Long John og de andre brugere af Den Sociale Blå Café. Her er han med lederen Susanne Houmøller.Arkivfoto: Bente Poder

Snart er det formentligt slut med varm mad til Long John og de andre brugere af Den Sociale Blå Café. Her er han med lederen Susanne Houmøller.Arkivfoto: Bente Poder

Medarbejdere og brugere af Den Sociale Blå Café er efterhånden blå i hovederne af frustration. De synes simpelthen ikke, at Hjørring Kommune behandler dem ordentligt. Frustrationen tager sit udgangspunkt i, at Den Blå Café er blevet beskåret i sit kommunale budget med 500.000 kr. i år. Derfor vil medarbejderne i dialog med kommune om det fremtidige samarbejde. Medarbejderne sendte i denne uge sammen med lederen Susanne Houmøller et brev til sundheds-, ældre,- og handicapudvalgets medlemmer, borgmester Finn Olesen samt en række embedsmænd i kommunen. De ansatte beder om foretræde på sæh-udvalgets møde 28. januar. - Den Blå Café har til april været i Hjørring i 14 år. Vi begyndte arbejdet i sin tid på opfordring fra Hjørring kommune, som bad Blå Kors hjælpe med at tage sig af udsatte grupper. Nu vil vi gerne vide, om kommunen vil os eller ej, siger Susanne Houmøller. 500.000 kr. er en tredjedel af det budget, Den Blå Café har haft til rådighed. Læs mere i NORDJYSKEs Hjørring-udgave søndag