Kystsikring

Blå Flag til to strande

Igen i år har Lønstrup og Skallerup Klit fået tildelt et blåt flag

HJØRRING:Den jury, som uddeler de såkaldte Blå Flag til de danske badestrande, har igen i går godkendt Skallerup Klits strand og Lønstrup strand, som værdige til at hejse det blå flag. De to steder er det eneste strande i Hjørring Kommune, der er blevet godkendt til flaget. Vandet ved de to strande er - sammen 209 andre danske strande eller badesteder - dermed ganske miljørigtigt at opholde sig i. - I år er det sikkerheden på strande og havne, der får ekstra opmærksomhed, fortæller koordinator for Blå Flag Mikal Holt Jensen. Blå Flag sætter derfor i år fokus på de mest almindelige badesikkerhedsråd, som skal genopfriskes. Det Blå Flag tildeles strande og havne, hvor der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet og højne standarden til fordel for brugerne. Omkring Grundlovsdag kan de belønnede strande og havne hejse flaget, der signalerer en høj kvalitet og et rent miljø. shc