Blå himmel, røde ansigter

Atter høj sol til populært cykelløb i Vestvendsyssel

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rulleskøjteløbere var blandt deltagerne ved Jyske Ås-løbet i Dronninglund.Foto Carl Th. Poulsen

DRONNINGLUND:Deltagerne i Nordjyllands næststørste cykelløb, Jyske Ås-løbet, havde igen flot vejr til deres mange kilometer på landevejene. Og når der så var hele 626 deltagere smilede arrangørerne om kamp med solen. - Det er gået helt eventyrligt - der har været kø i teltet for at blive meldt til på de fem ruter. Og nogle af deltagerne kommer fra andre landsdele - de fortæller, at det er et cyklløb, de vender tilbage til på grund af kvaliteten, smiler Vagn Kraglund. Han er bare én af 110 frivillige fra Lions og Dronninglund Motionscykelclub, der får det hele til at klappe. Men nu har de jo også arrangeret løbet 15 gange. - Vi har kun haft regn én gang - det var sidste år. Og så blæst nogle år. I år er det flot vejr igen, men så varmt, at vi har en bil til kun at sørge for væske til de seks depoter. Masser af solcreme blev også fundet frem mellem det dyre udstyr og de mere almindelige stålheste. Både CSC og Telekom var til stede - i hvert fald deres trøjer. Men de dyre hold er jo også med ved alle de prestige-fyldte cykelløb. De første blev skudt afsted fra morgenstuden, men de skulle også ud på 165 km. - Vi er altid nogen med fra BMC, Brønderslev Motionscykleklub - her er gode ruter, siger Allan Juul. - Det er en flot tur. Jeg tror der er 15-20 med fra klubben - vi tager de 115 km, tilføjer klubkollega Christian Ottesen. Hals Cykel Motion har sat sig på pokalen for største hold i mange år - igen i år med rekordantallet 45. Team Hjallerup var anden med 39. - Vi har været med i mange år, men nøjes med 50 km. Det gode ved løbet er, at det altid er mange deltagere i varieret terræn. Og så er det altid godt vejr - undtagen sidste år, siger Bent Nielsen, Hals. - Vi hygger os - og bagefter får vi kaffe og kage, tilføjer Connie Andersen.