EMNER

Blå løsning?

Jeg synes ikke, at forløbet af betalingsringen har været håndteret ordenligt, og Villy Søvndal og SF må føle sig godt og grundigt trådt på.

Det er ikke en værdig måde at behandle en regeringspartner på. Men det, jeg savner i debatten er: Hvad er blå bloks løsning på trængselsproblemerne i storbyerne? Hvorfor har medierne ikke udspurgt partilederne omkring, hvad deres løsninger er? Det er bare, som om lige meget hvad den nye regering gør, så er det forkert, og man hopper ukritisk med på blå bloks spin. Hvorfor ikke spørge ind til, hvilke løsninger blå blok kan spille ind med. VKO havde 10 år til at finde løsninger, det undlod de fuldstændigt, hvorfor? Og hvor var den kritiske presse henne? Når alt kommer til alt, prøver den regering dog trods alt at finde løsninger på problemer, som VKO lod ligge, fordi de nok ikke selv havde nogle. Så kan det jo være nemt nok bare at kritisere ud på sidelinjen, godt bakket op af en borgerlig presse.