Blå mærker på krop og sjæl

Det gør ondt, når far slår mor. Ikke bare på hende men også på børnene, der er afmægtige vidner til volden. Selv helt små børn er udmærket klar over, at forholdet mellem far og mor er ravruskende galt. Også selv om de voksne forsøger at skjule de blå mærk

"Jeg var selvfølgelig bange for min mor - hvad der skulle ske med hende. Han skulle bare ikke have lov til at gøre det, han gjorde. Han slog hende, sparkede hende med sikkerhedssko, han arbejde på sådan et metalstøbeværk. Ovre ved et containerhus så jeg, hvordan han tog min mors hoved og slog det ind i det. Han spyttede på hende og sparkede hende, da hun lå ned. Jeg prøvede at ringe til politiet, men jeg kunne ikke, jeg gik i panik. Jeg trykkede hele tiden 122. En dag skældte min lærer i skolen mig lidt ud, så brød jeg helt sammen. Hvad er der galt? Jeg så min mor blive banket i går. Jeg vil ikke slå nogen som helst overhovedet, men jeg ved, at jeg har en indre vrede, jeg ikke kan styre. Derfor går jeg til psykolog på min skole. Altså, hvis jeg havde en pistol, skød jeg ham. Hvis jeg nogen sinde slog mine egne børn, er det lige før, jeg ville gå fra dem." Brudstykker af en fortælling fra Kim på 14 år, der har oplevet volden i familien på nærmeste hold og nu fortæller andre unge om den. Kim er blot et af de mange danske børn, der har set deres mor blive banket. For tre år siden, da Institut for Folkesundhed forsøgte at gøre deres antal op, var de omkring 30.000. Intet tyder på, at de siden er blevet færre. Omkring 30.000 børn under 15 år ser eller hører hvert år, at deres mor udsættes for vold og trusler, og selvom volden ikke altid rammer også børnene fysisk, så sætter den dybe spor. - 30.000, det er immervæk et stort tal. Det er et stort men skjult problem, som også børnene skammer sig over. Man fortæller ikke sine kammerater, at far slår mor. Det er tabutæv, siger Lenie Persson fra Foreningen for børn i voldsramte familier. Foreningen udgav for et par år siden en bog til de yngste børn om vold i familien, og nu er turen kommet til de store - teenagebørnene har fået deres egen cd med blandt andet Kims historie og musikerne Da-Jab og K-Lyle. De rapper i nummeret Break the Chain en opfordring til at stoppe den cirkel af vold, som børn i voldsramte familier ofte hvirvles ind i og fører videre. Bryd kæden - Man skal passe på med at overdrive den negative sociale arv. Fordi man er vokset op i en familie med vold, kan man godt anvende andet end vold som strategi, når man møder andre mennesker. Men vi ved, at der er et mønster, og at drenge, der har oplevet vold derhjemme, risikerer at slå deres egne kærester, og at pigerne kan vælge voldelige kærester. Derfor er det vigtigt at bryde kæden eller den onde cirkel og få hjælp så tidligt som muligt, siger Lenie Persson. Foreningen ønsker at få volden frem i lyset og gøre det helt klart, at den rammer ikke bare mor men hele familien. Og at der ikke findes undskyldninger for at lade næverne tale. Heller ikke selv om ordene har givet op. - Det er heller ikke tilladt at pande folk ned på gaden, så i bund og grund handler det om hvilket samfund, vi ønsker, siger Lenie Persson og minder om, at mere end 5000 børn og deres mødre hvert år tilbringer dage, nætter, uger og måske måneder rundt om på landets krisecentre. For de børn - og for dem, der ikke når til et krisecenter, men sammen med mor tier og frygter for næste omgang bank - har volden store og vidtrækkende konsekvenser. Selv om man måske ikke selv lægger krop til volden, er sårene i sjælen dybe, og den stadige venten på næste gang, han går amok, er næsten ubærlig. Selvom den voldsramte kvinde håber eller tror, at hendes børn sover trygt, når hun får tæv, viser undersøgelser, at selv helt små børn godt ved, hvad der foregår i stuen efter sengetid. Psykologer er ikke i tvivl om, at børn, der flere gange overværer volden - måske under dynen i børneværelset - traumatiseres. Desuden bærer børn i voldsramte familier ofte rundt på den store hemmelighed alene. Sammen med skammen og skylden. Mange ønsker at beskytte deres mor, men må se til i afmagt. Risikoen for at isolere sig fra kammeraterne er stor. Det samme er risikoen for at føle sig helt alene i verden. Slår kæresten - Børnene har brug for, at voksne reagerer på det, de oplever. Meldingen fra såvel politikere, som de personer barnet møder i hverdagen i for eksempel skolen, skal være klar: "Vi accepterer ikke vold", siger Lenie Persson, der understreger, at man godt må være både gal og vred, men at grænsen går ved den løftede hånd. I videoen, der udsendes sammen med cd"en, har instruktøren Per Fly (Bænken og Arven) på blot fire minutter fortalt en historie om, hvordan en dreng fra et voldeligt hjem løfter hånden mod sin kæreste, men netop formår at stoppe op og tænke sig om, før han slår. Som hans egen far, slår hans mor. Det er dokumenteret, at mønsteret ofte væves videre ind i næste generation. Og at det er komplekst. Nogle mænd kender ikke til andre strategier end den voldelige, når bølgerne i familien går højt. Og samtidig har mange kvinder - og deres børn - svært ved at tro, at de ikke selv er bare en lille smule skyldige. At der nok er en grund til, en forklaring på og en undskyldning for tævene. Skal man volden til livs, skal den ikke tilsløres og undskyldes, mener Lenie Persson. Voldelige mænd skal påtage sig ansvaret for volden og ikke have lov til at slå også denne episode hen med hverken en undskyldning eller en dum bemærkning om, at "den vist fik lidt for meget i går aftes". For de kvinder og børn, der lever med en konstant trussel over hovedet, er den holdning ikke i orden. Mænd må påtage sig ansvaret for volden. Og lære at stoppe op, før det går galt. Volden kan aldrig forsvares. Tal om volden - De voksne, der møder børn, som har oplevet vold, skal tale om det. Børnene skal vide, at nogen lytter og gør noget. Da vi udgav bogen "Det gør ondt når far slår mor" for de små børn, fik vi mange henvendelser fra mødre og bedstemødre og pædagoger. Lærerne er lidt blege, måske fordi der snart ikke er den ting, de ikke skal tage sig af at tale med børnene om. Vi håber, at det nye materiale vil gøre det lidt lettere for dem at tage emnet op, siger Lenie Persson, der påpeger, at det faktisk kan nytte at bringe den skjulte vold frem i lyset og melde klart ud. For eksempel gav det resultater, da den tidligere justitsminister, Frank Jensen, udsendte en instruks til landets politikredse og bad dem om at sørge for, at der blev rejst sigtelse mod mændene, hvis beviserne var i orden. Selv om kvinden, der fik tæv under husspektaklerne, ikke selv turde eller ville anmelde sin mand eller kæreste. Lenie Persson siger: - Alle politikere, uanset side i Folketingssalen, er enige om, at vold vil vi ikke have. Man kan godt se lidt rationelt på dette her, kalde volden for det, den er, og gøre det klart, at det her samfund har et sæt spilleregler. At være gal og vred kan aldrig undskylde, at man slår. - Foreningen for børn i voldsramte familier kan kontaktes på telefon: 2616 3264 eller 2063 3980. Video og cd kan også rekvireres der.