Blå mandag i Arden

Efter åbent hus lørdag tager Det Blå Værested fat på hverdagen

Birgitte Wielandt, daglig leder, glæder sig til hverdagen og opgaverne i Det Blå Værested, som åbner i morgen formiddag. Foto: Michael Bygballe

Birgitte Wielandt, daglig leder, glæder sig til hverdagen og opgaverne i Det Blå Værested, som åbner i morgen formiddag. Foto: Michael Bygballe

Lørdag fik Arden igen sit eget mødested for ensomme, misbrugere, psykisk syge og andre lidt skæve eksistenser. Venner af Det Blå Værested benyttede lørdagens åbent hus-arrangement til at tage en opfrisket udgave af hedengangne Café Viktoria i øjesyn og hilse på daglig leder Birgitte Wielandt. Og mandag formiddag klokken 11.30 tager Det Blå Værested så fat på første hverdag. Selvsagt er Birgitte Wielandt spændt på, hvor mange der dukker op. Foreløbig tre frivillige - Jeg har foreløbig kontakt til tre frivillige, heraf to fra Arden, som gerne vil gøre en indsats her. Men hensigten er, at vi i samarbejde med brugerne selv skaber en kultur og nogle traditioner på stedet. Dér kunne vi jo passende tage afsæt i julemåneden, siger 38-årige Birgitte Wielandt, der bor i Arden, hvor hun i fem år har arbejdet for Blå Kors Rold Skov. Som navnet antyder drives Det Blå Værested af Blå Kors, som desuden har Madam Blå i Lillegade i Hobro - og med Knud Erik Hansen som fælles værkstedsleder for de to blå tilbud. Åbningstiden hedder indtil videre klokken 11.30 til 15.30 hver mandag, tirsdag og torsdag. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, søndag