Blå oplevelser på Nordjyllands Kunstmuseum

Lars Vedsted
På “blå” søndag.
Musik 21. marts 2007 05:00

AALBORG: Himlen er blå, havet blåt, blå omfatter adskillige farver, blå er sarte blomster, en kold farve, et symbol for ”dreng”, på engelsk en sorgens farve, der har givet navn til fundamentet for det meste rytmiske musik, man kan have blå øjne, sågar være ”blåøjet”, og det frister at sige ”ej blåt til lyst”. ”Blå”. Titlen på årets tværkulturelle oplevelsesdag på Nordjyllands Kunstmuseum søndag med elever fra Den Musiske Skole. I fem timer byder to til 25-årige på billedmageri, drama og musik under det samme ”blå” tema. - Nogle arbejder hårdt for at blive færdige til tiden, fortæller billedkonsulent, underviser og tovholder, Tove Kobberå. Et hold dannet særligt til ”Blå” improviserer og komponerer på forskellige instrumenter musik, der relaterer til udstillede elevværker, mens andre børn og unge sætter ord på. Ansatte på Nordjyllands Kunstmuseum udvælger de værker, der bliver udsat for fortolkninger gennem ”TranZart”.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...