Brønderslev

Blåbær er nyt produkt

Høstmarked på Lille Østergaard

Bjørn Kjelgaard har siden 1988 drevet Lille Østergaard. Arkivfoto

Bjørn Kjelgaard har siden 1988 drevet Lille Østergaard. Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Til høstmarkedet på Lille Østergaard bliver der masser at se på og høre om. Som noget nyt har Gitta og Bjørn Kjelgaard i foråret plantet 200 blåbærplanter.

- Lørdag og søndag kan man se dyrene, bage et snobrød, hoppe i halmen, eller gå en tur i landskabet ved de søer, vi har etableret.

Lille Østergaard er et besøgslandbrug, der har været drevet økologisk siden 1994. Gården har en alsidig grønsags- og frugtproduktion. Grønsagerne afsættes i Lille Østergaards egen gårdbutik og til kunder fra blandt andet kroer og restauranter.

Udover grøntsager er der på gården blandt andet kalve, heste, hængebuggrise, ænder, gæs, kalkuner, kyllinger og høns til æglægning. Fjerkræet sælges løbende og ved forudbestilling blandt andet til jul. Der er hunde og et meget rigt fugleliv med en stor fauna på gården.

Bjørn og Gitta Kjelgaard har boet på gården siden 1988 og har arbejdet meget med at forme landskabet og omgivelserne, bl.a. er der etableret to store søer. Den meget truede løgfrø holder til på Lille Østergaards jorde. I forbindelse hermed er der lavet "Nature by night"-projekt med handicapvenlige faciliteter bestående af stisystem, shelters/bålpladser, lytte- og vandkikkert-udstyr.

Til høstmarkedet på Lille Østergaard bliver der masser at se på og høre om for både børn og voksne. Blandt andet oldtidssmedning ved A.S. Thomsens Smedie, forskellige boder med håndværk som blandt andet strik, flet og syning ved Elin og Mie.

Anders Hedegaard fra Pandrup præsenterer gamle kornsorter. Vikingerne fra Gimlegården i Stenum sørger for hygge, og sælger sjove vikingeeffekter med mere. Anders Kromann, der har 18 bistader stående på Lille Østergårds jord, vil også være til stede. Trædrejer ved "a snitter skeer og skåle" har også en stand. Smykke-John præsenterer sølvsmykker. Endelig medvirker Urteliv ved psytoterapeut Lene Andersen.

Der vil igen år være "det alternativ hjørne" som repræsenterer forskellige alternative behandlingsformer som akupunktur, kraniosakralterapi, healing, smerteplastre med mere. Der vil være mulighed for en prøvebehandling til gode høstmarkededspriser, og der vil være yoga på plænen.

For børnene vil der bl.a. være snobrødsbagning, halmlegeplads, ridning og andre aktiviteter.

- Vi opretter en grønsagsbod med salg af egne grønsagsvarer samt fjerkræ. Desuden bliver der café med hyggemusik. I grønsagsboden er der mulighed for at købe vore egne produkter - grønsager, kød og æg. Og i caféen er der hyggelig livemusik med mulighed for at købe kaffe, kage og en lille forfriskning. Desuden sælges der bålbagte pandekager.

- Der bliver selvfølgelig mulighed for at se den nyanlagte blåbærmark. Man kan se det nye natur-areal samt besøge vores projekt "Nature by night" med handicapvenlige faciliteter bestående af stisystem til sø, med shelter/bålplads, lytte og vandkikkert-udstyr. Eller man kan gå en tur på den afmærkede natur-sti til søen over engen.

Høstmarkedet er åbent lørdag og søndag klokken 10-17.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste