Blachman til Emilie: Jeg blev meget, meget rørt
Nordjyske Emilie Esther er videre i X Factor
KØBENHAVN: Efter en overbevisende præstation er 15-årige Emilie Esther fra Aalborg videre i årets udgave af X Factor.
Hun optrådte med Broilers nummer ”Wild Eyes”, og hun imponerede de tre dommere. Thomas Blachman fandt den helt store buket roser frem.
- Jeg blev meget, meget rørt. Det var fandeme fantastisk, sagde Thomas Blachman.
Sangerinden Lina Rafn var ligeså imponeret.
- Din stemme er så vild. Som sangerinde er du et af de største talenter på dansk jord. Wauw, hvor du er god, lød det fra Lina Rafn.
Emilies X Factor mentor Remee måtte også overgive sig.
- Du er så meget bedre end du selv er klar over. Du lyder som en plade, men har lyst til at høre igen og igen, sagde Emilies X Factor-mentor, Remee.
Baraa og Sophia endte i farezonen, og det var op til Thomas Blachman at afgøre de to deltageres videre skæbne, og han sendte Sohpia hjem.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.