Blackhawks-kvartet med på landshold

Fire piger fra klubben skal deltage i VM-kvalifikationskampe i Letland

Jens Ole Pedersen
Caroline Christoffersen fra Blackhawks er udtaget til det danske landshold.Arkivfoto: Bente Poder
Frederikshavn 10. november 2014 10:40

FREDERIKSHAVN: Dansk Floorball Union har udtaget damelandsholdet, der skal repræsentere Danmark til VM-kvalifikationskampene i Valmiere i Letland i perioden 3. - 7. februar 2015, og med i truppen er fire piger fra Frederikshavn Blackhawks.

Det drejer sig om kvartetten Helle Grønlund, Caroline Christoffersen, Nanna Sørensen og Katrine Kammnann Andersen.

Helle Grønbech og Caroline Christoffersen vil helt sikkert få en meget betydende rolle på landsholdet, mens Nanna Sørensen og Kristine K. Andersen mere vil få rollen som boblere og er mest med for at lære.

Med udtagelsen til landsholdet af de fire piger fra Blackhawks er klubben igen med til at sætte både klubben og Frederikshavn på landkortet.

Blackhawks damehold ligger aktuelt på en delt andenplads i ligaens vestkreds efter en sikker sejr på 10-0 i Viborg.

Og det var de landsholdsaktuelle piger, der i den grad rundbarberede holdet fra Viborg.

Således scorede Helle Grønbech 4 mål, Caroline Christoffersen 2 mål og Nanna Sørensen 1. De øvrige mål blev scoret af Maria Østergaard med 2 mål og Camille Ry med 1 mål.

Næste kamp er allerede hjemme lørdag mod Team Aarhus. Også her er dameholdet fra Blackhawks storfavoritter.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...