Litteratur

Blade fra erindringen

88-årige Nicolaj Madsen, der er født i Hundborg, har nu udgivet sin fjerde bog - "Erindringsblade" fra bl.a. barndommens Thy

Nicolaj Madsen, Odense, der i mange år tjente KFUK og KFUK, er født i Hundborg 1922, og nu har han netop udgivet sin fjerde bog - denne gang med titlen "Erindringsblade", som er en samling af essayer om hans liv og familie. De to første bøger udkom på Poul Kristensens Forlag i Herning, nemlig 1995 "Sølvsnoren", som var en egns- og samfundsbeskrivelse af Thy 1922-42, og 1996 "Medbør og tyfoner", der handlede om forfatterens folkekirkelige arbejde. 2007 fulgte så romanen "Du er manden", som udkom på forlaget Books on Demand, og nu følger så erindringerne, som udkommer på forlaget OSEA, der ejes af hans søn, cand. jur. Torben Madsen, Odense.