Motionsidræt

”Blade Runner” skal snart på løbebanen igen

Løbetræner mener, at det vil være godt for Oscar Pistorius at komme i gang med at træne

Oscar Pistorius skal snart begynde at træne igen mener hans træner. Foto: Scanpix

Oscar Pistorius skal snart begynde at træne igen mener hans træner. Foto: Scanpix

SYDAFRIKA:Oscar Pistorius fik fredag lov at slippe for at sidde i fængsel, indtil drabssagen mod ham begynder i juni.

Og står det til den benamputerede sydafrikanske atletikstjernes træner, skal Pistorius hurtigst muligt ud på atletikstadion igen.

- Jeg kender ikke de juridiske forhold, men jeg er klar til at træne på mandag, sagde Ampie Louw fredag inden retsmødet, hvor kautionsbegæringen blev taget til følge.

- Jo før han kan komme i gang med at arbejde, jo bedre. Han har brug for at få klaret hovedet.

- Derfor vil jeg også give ham den nødvendige plads og tid med familien, sagde Louw.

Har aflyst løbafaftaler

De to lærte hinanden at kende i 2003, da Oscar Pistorius efter en sportsskade mødte op på University of Pretoria for at blive genoptrænet.

Her begyndte Pistorius sin løbetræning under Louws ledelse, og siden da har de arbejdet tæt sammen.

Tidligere på ugen aflyste Oscar Pistorius’ agent alle fremtidige løbsaftaler, så OL-atleten kan koncentrere sig hundrede procent om sin kommende retssag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.