Bladlus i roser

Af Lars Lund ?Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad man gør ved grønne bladlus, som er på alle nye skud i alle mine roser. Jeg prøvede først at sprøjte dem med sulfo og vand i en forstøver. Da det ikke hjalp, købte jeg noget dyrt lusemiddel, som jeg sprøjter på. Det virker også, men de kommer igen og igen. Hvad skal jeg gøre? Trine Kær !Ja, men kære Trine, du gør det helt rigtige. Den billigste måde er at tage vandslangen og spule dem af. Og ja, de kommer igen, for din nabo har sikkert ikke tænkt som dig, så de er overalt, og ikke kun i din have. Men vis dem, at det er dig, der bestemmer, og giv dem et ordentligt efterskyld. Roserne kan sagtens tåle mosten. Din egen luseblanding er ok, et par dråber sulfo, en slat sprit og et sprøjt, hver gang du ser dem.