Bladtegneren Poul Holck død

30. september 2002 08:00

Bladtegneren Poul Holck er død få dage før han ville være fyldt 63 år, skriver dagbladet Politiken. Poul Holck var uddannet på Kunsthåndværkerskolen og debuterede i Studenterbladet, men blev hurtigt hentet til Politiken, som han kom til at præge i mere end 40 år. Sideløbende med avistegneriet udfoldede Holck sig også i mange andre sammenhænge. Han var med i redaktionen bag tv-satirerne "Hov-hov" og "Uha-uha", han tegnede plakater, bl.a. for Tivoli, et frimærke samt bog- og pladeomslag. Samtidig var han i 25 år en af de mest markante bidragydere til satirehæftet Blæksprutten. Poul Holck var hædret med en lang række internationale og danske tegnerpriser. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...