Aalborg

Blæk-Bo er Mosebys Onkel Opfinder

Fire colaflasker, en madkasse og nogle slanger - og en maskine til printerblæk var født

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Helle Samson har styr på at give printerpatroner nyt liv. Foto: Grete Dahl

Helle og Bo Samson, Moseby, tog nogle fridage på en sydfransk campingplads efter at have været på messe i Barcelona i Spanien. Men boghandler Bo Samsons hjerne snurrede. For nok var der mange spændende ting på messen. - Men vi fik det indtryk, at de mennesker, der havde lavet maskinerne, aldrig havde haft blæk på fingrene, fortæller den 44-årige Bo Samson - også kendt som Blæk-Bo. - Jeg spekulerede som en sindssyg og byggede så en maskine til genopfyldning af blækpatroner til printere. Alt, hvad jeg brugte, var fire colaflasker, en gammel madkasse og en pumpe fra en anden maskine, jeg har bygget. For kun 40 kr. havde jeg lavet en maskine, der kunne det samme som de maskiner, de andre skulle have 150.000 kr. for på messen, fortæller han. Næppe var maskinen bygget, før ansatte på campingpladsen og andre susede hjem efter deres tomme blækpatroner for at få dem fyldt op. Parret har i årevis haft dets mobilhome parkeret på pladsen og er kendt af mange. Det er omkring tre år siden og i mellemtiden er boghandelen i Aalborg solgt. Parret lever af at fylde patroner til kunder over hele landet og i Frankrig og af at udvikle maskiner til det. Bo Samson har også bygget en maskine til laserprintere. - Jeg har solgt maskiner til mange boghandlere. Men fremtiden er små butikker i stil med en nøglebar, hvor folk kan gå ind med de tomme patroner, få fyldt op, betale og gå hjem igen, tror jeg. Læs mere i Vores By, Jammerbugt