Hjørring

Blæksprutten ApS vinder udbud

Blæksprutten ApS bliver den tredje leverandør af hjemmepleje i Hjørring Kommune

Vibeke Haaning stod også i sin tid bag Blæksprutten, før det blev til Kærkommen. Det er også hende, der står bag det nye blæksprutten, har vundet udbuddet. Arkivfoto Henrik Louis

Vibeke Haaning stod også i sin tid bag Blæksprutten, før det blev til Kærkommen. Det er også hende, der står bag det nye blæksprutten, har vundet udbuddet. Arkivfoto Henrik Louis

HJØRRING:Byrådet vedtog torsdag aften, at det er Blæksprutten ApS, der vinder opgaven med hjemmepleje og praktisk bistand efter Kærkommens konkurs i marts måned.

Formålet med det tillempede udbud har været at indgå aftale med en ny leverandør, der er i konkurrence med den nuværende fritvalgs-leverandør (Din Hjemmepleje) samt den kommunale leverandør, således at borgerne igen kan vælge mellem tre leverandører.

Der var ved udløb af tilbudsfristen den 19. maj indkommet 2 tilbud på opgaveløsningen. I forhold til tildelingskriterierne var prisen ikke en vurderingsfaktor, da den på forhånd blev fastsat ved sidste udbud. Tildeling af kontrakt er derfor sket på grundlag af vurdering af henholdsvis kvalitet (60%) og service (40%).

Blæksprutten ApS har afgivet det tilbud, som scorer højest på kvalitet og service, og kommunen har derfor valgt at indgå aftale med Blæksprutten ApS. Så snart selve kontrakten er underskrevet, vil der gå breve ud til de tidligere Kærkommen- borgere om, at der nu igen kan vælges mellem tre leverandører.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.