Nibe

Blæsere spillede sammen

Nibe Blæserne, orkestret "Pust" fra Hobro samt Løgstør Musikforsyning har været samlet på Pavillon Christiansminde i Løgstør til en spil-sammen-aften. Orkestrene "byttede noder" og spillede seks numre. John Nielsen fra Løgstør Musikforsyning siger, at øveaftenen er en spæd start til det, der meget gerne skal blive til et lidt tættere samarbejde, som måske kan udmynte sig i et samarbejde om f.eks. musik til byfester. Ialt 35 orkestermedlemmer var mødt op til den fælles øveaften.