Blæst får færger til at aflyse

Blæsten er drilagtig, og det får Stena Line og Color Line til af aflyse.

Mette Siggaard,
Blæsten er så frisk, at det får Stena Line til at aflyse søndagens afgang til Oslo. Arkivfoto: Peter Broen.
EMNER 3. december 2011 17:54

Det er et værre decembervejr med regn og rusk, og lørdag blæste det så kraftigt, at det fik flere færger til at aflyse. Læsøfærgen sejlede dagen igennem uregelmæssigt, og selv Stena Line og Color Line kunne ikke krydse havet mellem Norge og Danmark. Derfor måtte færgeselskaberne aflyse. Afgangen med Stena Saga fra Oslo til Frederikshavn lørdag klokken 19.30 er aflyst. Og af samme grund sejler der heller ingen færge fra Frederikshavn til Oslo klokken 10 søndag morgen. Color Line aflyser alle afgange med Superspeed 1 og 2 fra Kristianssand til Hirtshals og retur, og fra Larvik til Hirtshals og tilbage.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...