Blæst rammer flytrafikken: KLM aflyser nogle af tirsdagens afgange

To ud af tirsdagens tre planlagte retur-ture til Amsterdam tirsdag er aflyst, skriver flyselskabet

Flytrafik 7. januar 2019 19:24 - Opdateret 7. januar 2019 19:24

AALBORG: Hvis du skal til eller fra Amsterdam med KLM fra Aalborg lufthavn tirsdag, så er der stor sandsynlighed for, at din afgang er aflyst. En varslet kraftig blæst fra en usædvanlig retning har nemlig fået flyselskabet til at aflyse 159 afgange til den store lufthavn.

Det er dog ikke alle afgange, der er aflyst, idet Schiphol kan holde én bane åbent - men på grund af vindretningen er man nødt til at lukke de tre parallelbaner, der normalt bliver brugt samtidigt.

Det drejer sig om afgangene 10.05 fra Amsterdam med nummer KL 1333 og 16.25 nummer KL 1335 og returflyvningerne fra Aalborg 12.19 flight KL 1334 og KL 1335 18.15, der ikke kommer i luften.

Hvis man har billet til et af de aflyste fly, skal man kontakte KLM for enten at få billetten booket om, refunderet eller ændre destinationen - det sidste er dog nok ikke særlig relevant for folk, der flyver fra Aalborg med KLM.

KLM skriver selv, at man kan henvende sig til flyselskabet for at få hjælp på enten Facebook, Messenger eller Twitter - alternativt kan man også gribe sin telefon og ringe.

Under alle omstændigheder er det en god idé at holde sig opdateret om status på sit fly på KLMs hjemmeside

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...